Facebook      Multihulls Denmark         logo MDK hjemmeside                             

                                                                                                      

                                              

Multihulls Denmark er ikke ansvarlig for holdninger tilkendegivet under Forum.
Alle debattører er ansvarlige for egne indlæg.
Redaktionen kan til enhver tid fjerne indlæg uden varsel.


WWW.LAYLINE.DK - Danmarks nyhedssite om sejlsport

De gode historier venter bare på at blive fortalt! Det bliver de på LAYLINE.DK - Danmarks nyheds-site om sejlsport.

LAYLINE.DK går i dag i luften med en frisk redaktion, som dagligt vil levere gratis nyheder, interviews, reportager, resultater, bådtests, coaching og meget, meget mere til danske sejlere og folk med hang til vand.

Direkte til læserne. Gratis!

Redaktionen består af uafhængige journalister, fotografer og skribenter, som frie af tilknytningsforhold til klubber og organisationer vil formidle, informere, underholde, provokere, inspirere og påvirke læserne.

LAYLINE.DK er et 100 procent Internet-baseret medie, som henvender sig direkte til sejlere fra Optimistjolle-alderen til pensionist-alderen. Siden rummer det hele. Vi bruger en række platforme til at kommunikere med vores læsere i formater, som ikke er set tidligere i dansk sejlsport.

I den kommende tid vil I, kære læsere, kunne se, møde og tale med os på havnene, i cockpittet, på kapsejladsbanerne, i bestyrelseslokalerne, i klubhuset, i masten, i Danmark, i udlandet og på nettet. LAYLINE.DK bliver en aktiv med- og modspiller i eksisterende debatter og igangsætter af nye.

Vi opfordrer læserne til at spille en aktiv rolle på hjemmesiden. Send endelig tips eller mails til redaktionen, hvis du har en god historie eller et emne, som vi skal kigge nærmere på. Alle henvendelser bliver behandlet seriøst og efter bedste presse-etiske retningslinier.

L AYLINE.DK er ejet af Mick Anderson, som med en solid baggrund som sejler og træner i Danmark og i udlandet har et indgående kendskab til sejlere, organisationer og folk i branchen. Desuden har han en journalistisk uddannelse med i bagagen fra Danmarks Journalisthøjskole og Morgenavisen Jyllands-Posten.

LAYLINE.DK udsender jævnligt et nyhedsbrev med de seneste opdatering fra siden til brugere af hjemmesiden. Ved at registrere sig som bruger på siden, får man automatisk adgang til nyhedsbrevet, et debat-forum og med tiden også adgang til en lang række af funktioner på siden, som ikke er tilgængelige andre steder.

Så, velkommen til LAYLINE.DK! Klik indenfor: WWW.LAYLINE.DK

_____________________

Med venlig hilsen

Mick Anderson
Redaktør/LAYLINE.DK


Forfatter Mick Anderson (7. september 2006, 12:10)




 


Sidst opdateret 11. maj 2014