Multihulls Denmark er ikke ansvarlig for holdninger tilkendegivet under Forum.
Alle debattører er ansvarlige for egne indlæg.
Redaktionen kan til enhver tid fjerne indlæg uden varsel.
Forslag til generalforsamling 2010
Følgende forslag er indsendt med henblik på behandling på generalforsamling 2010
mvh Bo Manley og Henrik Voldsgaard
Forslag til generalforsamling 2010
1. Ansvaret for måling og administration af måling af flerskrogsbåde
tilbageføres til Dansk Sejlunion.
Forslag:
Ansvaret for måling og administration af måling af flerskrogsfartøjer tilbageføres til Dansk Sejlunion.
Dansk Flerskrogssejlere etablerer et måleudvalg der, på baggrund af erfaringer, ny viden og dyb indsigt i flerskrogssejlads, fungerer som udviklingsforum og samarbejdspartner for Dansk Sejlunion vedr. udvikling og håndtering af måleregler. F.eks. når der er behov for særlig ekspertise i relation til udvikling af nye ekstrembåde.
Motivation:
a. Troværdighed
Konsekvens omkring måleregler er helt afgørende for hvorvidt flerskrogssejlads kan tages seriøst i de forskellige sejlklubber landet over. FynCup 2009 er et eksempel på hvor galt det kan gå. Hændelsen i sig selv er målerne og Danske Flerskrogssejlere selvsagt uden andel i. Derimod er den efterfølgende behandling i klubregi - den ansvarlige myndighed for måleregler og varetagelse af disse - under al kritik. Den har været langsommelig eller ikke eksisterende. På trods af, at der var reaktioner. Umiddelbart efter FynCup blev det meddelt, at dette ville blive taget op på et bestyrelsesmøde i november - intet er siden hørt om den sag.
Jeg er ikke efter nogen som helst i denne sag, men tager håndteringen som et udtryk for, hvor svagt det system, vi som klub har udviklet, er i stand til at reagere. Og det går ud over troværdigheden og dermed vore muligheder for at blive attraktiv medspiller i sejladser rundt omkring.
b. Målesikkerhed
Det har gennem den årrække, jeg har været medlem, været vanskeligt at få sin båd målt. Systemet er bygget op med specialklubmålere som gør vores muligheder for måling ufleksible og uigennemskuelige. Igen er jeg ikke ude efter de brave folk der rejser rundt og måler - de er dygtige og hyggelige - men den centraliserede frivillighed gør alligevel at målingen opleves som en flaskehals.
På generalforsamlingen sidste år rejste jeg spørgsmålet og blev belært om det helt særlige, der gør sig gældende ved måling af flerskrogsbåde. Så vidt jeg efterfølgende har erfaret skal der være en fornuftig vægtfordeling af grej, en kontrollerbar grejliste og 2 skrogmål og sejlmåling efter skema.
Jeg er sikker på, at lokale målere med enkle midler kan oplæres til at måle flerskrogsbådene og sende målene til DS der udsteder målerbreve.
Undervisning og målemateriale til lokale målere kunne være en af de opgaver som Danske Flerskrogssejleres måleudvalg havde som delopgave.
Der findes fortsat både der er målt, men ikke er opført på den på nettet tilgængelige liste - trods der flere gange er gjort opmærksom på denne mangel.
c. Måleregels-sikkerhed
Der er i øjeblikket usikkerhed om, hvorvidt de regelændringer der blev gennemført i Texel sidste år også følges i DK. Vi har således brug for at der skabes sikkerhed for at regelsættet er opdateret. DS vil være den bedste garant herfor.
2. Nyhedsformidling og profilering
Forslag
Bladet nedlægges I sin nuværende form. Der udvikles en ny strategi der bygger på følgende punkter
a. Der udvikles en ny hjemmeside med en høj brugerfunktionalitet, (evt målrettet de forskellige segmenter i klubben), nyheder, profiler, forum m.v, måleregler, medlemmer, film mv
b. Der udarbejdes hvert år (til f.eks bådudstillingstid) et profileringsblad for flerskrogssejlads - gerne annoncefinansieret
c. Det undersøges om det er muligt/overkommeligt at lave en årlig trykt matrikel/dowload/CD-rom som medlemmerne kan tage med i båden
Udviklingen finansieres af foreningens formue
Motivation:
Bladet har i sin nuværende form mistet styrke og aktualitet. En dynamisk hjemmeside kan idag give langt større aktualitet, kvalitet og gode muligheder for at skabe en dialog og deling af erfaringer mellem flerskrogssejlere.
Med henblik på at kommunikere tilstedeværelse og trække øget interesse fra den øvrige sejlsportsverden er der gode argumenter for at lave et (lækkert) profileringsblad - hvert eller hvertandet år.
Kan sikkert dækkes af de nuværende omkostninger til blad og flere annoncer - i modsat fald trækkes på foreningens formue.
3. Strategi for udvikling af klubbens aktiviteter
Forslag
Det pålægges bestyrelsen at udvikle en strategi til nedbringelse af foreningens (passive) formue gennem udvikling af intelligente og gerne anderledes aktivitets- og profileringsaktiviteter for flerskrogssejlads. Strategien skal tage afsæt i ønsket om at gøre passiv apital aktiv og dermed I realiteten opstille en række muligheder for at realisere en række faste, ekstraordinære eller midlertidige projekter, dels til gavn for klubben, og dels med den konsekvens, at klubbens formue reduceres. Herudover skal strategien på sigt balancere de løbende kontingentindbetalinger.
Viser det sig ved næste generalforsamling, at der ikke er udarbejdet en effektiv profileringsstrategi med begyndende aktiviteter, skal den samlede årlige kontingentbetaling nedsættes.
Motivation
En væsentlig del af klubbens eksistensberettigelse er at fremme flerskrogssejlads i Danmark. Det er således ikke en del af klubbens formålsparagraf at besidde en formue ud over det der er nødvendigt for at undgå likviditetsproblemer i løbet af året. Med hensyntagen til forpligtelsen til at afholde IMM (hvert 5. år?) er det (måske) fornuftigt at have en finansiel buffer på kr. 30.000 (pristalsregulerede) svarende til den underskudshensættelse, der var aktuel til årets arrangement. Herudover skal kontingentet fastsættes i henhold til det aktivitetsniveau der er, eller i det/de kommende år planlægges i klubben. Det betyder at vi med den overskydende formue (ca. 100.000) og viljen til uforandret samlet kontingentmasse kan åbne for ganske omfattende profileringsaktiviteter - enten i klubbens regi eller aktiviteter støttet af klubben.
4. Kontingentstruktur
Forslag:
Den eksisterende kontingentstruktur forenkles således, at der kun findes 1 sats for bådejere og en sats for ikke-bådejere. Kontingentsatser fastsættes for 2011 således, at den samlede kontingentmasse er tilnærmelsesmæssigt uændret.
Motivation
Der er ikke nogen særlig objektiv begrundelse for, at efterlønnere og pensionister skal have et særskilt lavt kontingent. Der vil ligeledes være gode argumenter for, at børnefamilier, medlemmer på dagpenge og ikke mindst unge mennesker skal have en reduceret kontingentbetaling. Dansk flerskrogsforening skal imidlertid ikke være aktiv aktør i samfundets fordelingspolitik, men alene varetage formålsparagraffen. Lidt kedeligt måske - men alligevel.
5. Fra frokost til aktivitetsrelaterede omkostninger
Forslag
Klubbens dækning af frokost til deltagerne i klubbens generalforsamling afskaffes. Klubben dækker fortsat kaffe/te og kage (evt en øl)
Klubben giver kontingentfrihed til bestyrelsesmedlemmer og målekoordinator som en beskeden kompensation for løbende anvendelse af telefon m.v.
Klubben dækker kørsel (lille km-takst) og broafgifter til et antal fælles bestyrelsesmøder, samt til koordineringsmøder med DS og lignende (samkørsel hvor det er muligt)
Motivation
Forslaget er i overensstemmelse med holdningen om at konvertere passive udgifter til aktive udgifter, hvilket er lig med at fremme aktiviteter der understøtter klubbens formålsparagraf . I den sammenhæng er bestyrelsen og særlige udvalgsformænd/medlemmer af afgørende betydning. Det er uomtvisteligt forbundet med ganske store omkostninger at være blot alm. aktiv frivillig i en forening og derfor kan kontingentfrihed ses som en lille kompensation for dette. Der er ikke tale om retfærdighed eller total omkostningsdækning, ligesom det beløb der her er tale om næppe heller skaber 'taburetklæbere’.
På samme måde er der behov for, at muligheden for, som bestyrelse, at samles på tværs af landsdele, ikke skal sætte begrænsninger i den private økonomi, når formålet er at understøtte klubbens arbejde. Egentlige møder kan jo suppleres med Skype-gruppemøder og lignende hvor dette er tilstrækkeligt/muligt.
Iøvrigt bliver en del af disse omkostninger finansieret af generalforsamlingsfrokosten.
Forfatter Manley/Voldsgaard (5. marts 2010, 13:01)