imm2017.dk       Facebook      Multihulls Denmark         logo MDK hjemmeside                             

                                                                                                      

                                              

Beretning fra arkiv

Logbog for Skagerrak. Sommertur 2005  Skærbæk - Guernsey.

Lillebælt, Torsdag den 7.Juli. 2005.

Endelig er vi nu startet på vores tur til Portugal. Vi forlod Skærbæk fiskerihavn i dag kl 17.30. Solen skinnede fra en flot sommerhimmel med et par hvide sommerskyer. Temperaturen lå omkring  23  - 24 grader og vinden var let fra nordøst. Vi brugte det meste af dagen efter at være kørt fra Arnborg ved halv ti tiden i morges på at få købt det sidste ind til vores ambitiøse ferietur. Jens Quorning kom for at checke at båden var klar til afgang efter montagen af Watermakeren og solcellerne. Et par bolte blev spændt og alt ser ud til at være i bedste orden. Vi har provianteret for 3000 kroner. Jeg har købt ind på fornemmelsen. Jeg aner ikke, hvad vi får brug for. Hovedsagligt har vi købt tørkost, såsom færdigblandet bagemel, pastaretter, ris og dåsemad, Dertil har vi købt noget der ligner 60 l sodavand. Vi har altid for lidt drikkevand ombord, synes jeg. Vi har 80 l diesel i dunke og ca 120- 150 l i tanken. Det er vigtigt at holde styr på mad, væske og andet forbrug, så jeg kan samle nogle erfaringsværdier til senere brug.

Vi har en Notebook med Microsoft Windows med på båden. Vi har et Nokia-kort der kan forsynes med et Sim-kort fra en mobiltelefon, og således har vi en om end langsom forbindelse til Internettet. Vi bruger Internettet til at hente vejrudsigter og sende og hente e-mails.  Ellers kan Notebooken også bruges til at se DVD på. Vi fører også denne vores logbog elektronisk.  På et længere stræk, f.eks. over Atlanten skal vi have fat i en satellit-telefon med Internet-interface.  

Fænø om bagbord

Efter at have sejlet hele natten ned gennem Lillebælt, øst om Als og ned til Kiel, ankom vi til slusen kl 04.30. fredag den 8. Juli.

Vandet var fladt i Lillebælt, så vi har set en masse marsvin. Mange havde vist unger. Efter 2.5 time motorsejlads kunne motoren endelig slukkes ved Bågø. Mens Watermakeren knoklede videre med at lave 5 l vand i timen. Da solen var på retur delte vi vagten, således at jeg tog den første vagt. Jens gik til køjs i salonen kl 23. Natten var klar, men temmelig mørk. Vi gik mellem 7 og 9,6 knob på en fin østlig 5-6 m/s halvvind. Af og til kom en lille byge, der fik vinden til at skralde. Vi havde meget lidt trafik, et enkelt nordgående motorskib blev det til. Syd for Als havde vi en del bølger, som gjorde søvnen svær for Jens. I Cockpittet føltes de ikke som noget særligt, men når du fuld af forventning til en fed ferie forsøger at sove i bølger, der slår ind på bagbord side og får båden til at knirke og knage og danse op og ned, kan det være svært at falde til ro. Sådan en nattevagt alene i cockpittet er måske nok ensom, men absolut ikke kedelig. Hele tiden holdes der øje med instrumenterne, når farten gennem vandet falder og vinden ændrer retning, er det på tide at få tændt lommelygten og checket uldtrådene, står de ikke som de skal, må der hales ind eller ud på genuaen. Når sejlene står godt (i 2 min), skal positionen checkes, diverse lys indordnes på søkortet og klassificeres som enten fyr, land eller båd. Der skal holdes behørig udkig og radaren sørger også for forvirring, når man, som jeg ikke er særlig erfaren i brug af slige sager. Det er ret svært at lave trekking på et skib, når der er søgang, så jeg fedtede rundt med radaren.

Klokken lidt over 2 kom Jens op fra salonen og erklærede at han ikke kunne sove, så blev vi enige om at jeg skulle prøve. Det gik noget bedre. Jens kunne nu sejle mod det store fyr ved indsejlingen til Kiel fjord, og han fik også solopgangen, mens jeg i noget mere roligt vand kunne småslumre indtil vi skulle fortøje ved slusen. Vi lagde os til at sove ved femtiden og klokken 7 kunne Jens ikke holde det ud længere, hvorpå han på VHF kaldte Holtenau, som er navnet på slusen i denne ende af NordOst Kanalen. En meget venlig mand med en herlig nordtysk dialekt svarede at han havde plads til os i sydslusen og at han ville åbne den om 10 min. 7.25 fortøjede vi sammen med 3 coaster i slusen og 7.45 sejlede vi ud igen.  De fleste tror at lystbåde kun må sejle igennem den gamle nordligt liggende sluse, som først åbner kl 09.00. Har de plads i den sydlige er man altid velkommen, hvis man spørger om lov. Nu har vi fået morgenkaffe, lidt at spise og vi tøffer for 7,4 knob vestover mellem grønne bøgetræer og fuglekvidder gennem Tyskland.

Trafik i Kieler Kanalen.

Næste plan er at få delt lidt søvn mellem os, og så ellers få overstået Kielerkanalen. Vi håber at komme rettidig frem til at nå tidevandet i Elben med ud kl ca. 16. Det burde være realistisk. Vi har startet ferien med jetlag, nu må vi se om vi kan få gjort noget ved det. For vi har endnu 14 dage med dag og nat sejlads inden vi har nået Lissabon. Vi skal have styr på trætheden. Det er jo ikke en kapsejlads, der er ovre om et par dage. Vi er jo på ferie. Et notabene: Vi har her i kanalen mødt 2 Dragonfly 920. De er meget populære i denne del af verden.

8.juli.2005, klokken 18.20, Udmundingen af Elben.

Vi gik ud af slusen i Brunsbüttel kl 16.10. Vejret er underligt. Der ligger ligesom en tåge for solen, som ikke rigtig kan få magt. Det er rigtig diset. Vejrudsigten siger da også tåge for natten og vindstille med dønninger oppe fra England. Vi kan risikere enkelte tordenbyger med vindstød. Det må vi tage med.

Slusen i Brunsbüttel

Vi har planlagt at ungerne skal flyve til Lissabon den 23.Juli, så vi har lidt stress for at nå de mange sømil inden vi er på den Iberiske halvø. Vi har netop lagt en plan for hvordan vi skal få høvlet Tyskland, Holland og Belgien af i en fart. Planen er ret enkel: Vi sejler i døgndrift indtil vi har nået kanal-øen Guernsey  Herefter går vi i land på øen og får en god middag og forhåbentlig en ordentligt nats søvn. Plan B er lige så enkel: Kan vi af  forskellige årsager ikke holde til at sejle igennem, går vi ind i en af de store havne i Holland eller Belgien. Vi har jo her en faktor, som er uvant for os fra den sikre danske havn, nemlig tidevandet, hvor man simpelthen ikke kan komme ind i (eller ud af) havnen, når det er lavvande. Derfor vil det være nemmere bare at sejle igennem og så samtidig udnytte at vi har relativt godt vejr.

Traditionen tro tager jeg (Tina) første vagt. Jens gik til køjs kl 22, efter en sen aftensmad.

Man får en ubændig trang til at digte, når man sidder muse-alene på sin aftenvagt. Havet er blankt, solen rød, som en rød grapefrugt. Og på dens vej ned gennem skylaget farver den de langtrukne hvide skyer lyserøde. Den efterlader et rosa skær i hele den vestlige horisont. Smuk og fredfyldt er det. Senere blev det buldrende mørkt. Der er ikke meget tilbage af de lyse nætter fra det hjemlige farvand.  

Vinden var svag, meget motorsejlads. Men i det mindste svarer vinden fra DMI, DWD (deutsche wetterdienst) og Raytech overens med hinanden og med virkeligheden. De lover foreløbig højtryksvejr helt til Portugal. Tilsyneladende er der endnu ingen lavtryk på vej fra Atlanten.

Ud for Bremerhaven er der trafik, man er ikke ensom i Nordsøen. Mindst 20 både indenfor 5 sømil. Vi plotter de mest kritiske med vores marpa funktion for at holde lidt styr på deres bevægelser. En gang må vi vige 90 grader til bagbord, og falde bagom en større sag. Spændende, heldigvis var det ikke tåget og vi kunne øve med radaren.

Turen langs de nordfrisiske øer er lidt monoton, vi ligger indenfor inshore trafic zone paa ca. 10-13 meter vand, så holder de største sig væk. Vi indstiller  Guard Zone paa radaren og kan overlade udkigget til radaren i kortere perioder op til 2 – 3 minutter, mens vi henter en vejrudsigt fra Internettet eller andet tidsfordriv. Bøjerne, som ligger på en lang perlerække, opdager radaren på ca. 2 sømils afstand, Sejlbåde på ca. 3 sømil og større skibe på op til 12 sømils afstand.

Solopgangen er perfekt, men det er lidt synd at vække Tina, hun sover som en sten, efter vagtskiftet kl. 0200.

Jeg (Tina) vågnede klokken kvart i 6, har sovet som en baby. Morgenmad, kaffe og en tandbørste. Vagtskifte kl 6.30. Jens må være mør. Vi fører nu Hollands gæsteflag.

Checkede e-mails, Der var en mail fra John Leadbetter med en kommentar til os om at huske at nyde ferien. Han hentydede til vores skriverier om vagtplaner, sejle uden at gå i havn og dermed altid at have en smule søvnmanko. Vi skylder at skrive at netop udfordringen i at ”sejle igennem” er for os også en måde at nyde ferien på. En god ferie måles i antallet af førstegangsoplevelser og mængden af indsamlet erfaring. Det er jo præcis det, vi har her. Hvordan reagerer man, når man er træt ? Hvordan fungerer en vagtplan bedst ? Hvad har vi ikke forudset ? osv.

Fik en SMS fra min gamle kollega Jospeh, som er flyttet til Holland for at arbejde hos European Space Agengy: ”What is your position ?” Den fik han: 53.37.605N, 006.20.377E. Mon ikke han på ESA kan finde et kort med gradangivelser ? Nu bliver jeg bare desværre nød til at skrive til ham at vi ikke får tid til at besøge ham. Vi må udnytte det gode vejr, når vi har det.

Der er et kæmpestor et eller andet monsterskib på vej mod os 90 grader om styrbord. En hollandsk Lods er lige stukket ud til den. Jeg troede først det var Runde Tårn, der kom høvlende, men så viste det sig at være stævnen af et meget, meget stort skib. Man keder sig ikke her på disse kanter.

Ellers arter vejret sig, kunne måske ønske mere vind, så vi kunne slukke motoren. Vi har 1,8 m/s lige ind agten. Det kan vi ikke rigtig bruge til noget. Ikke engang til spileren. Vandet er fladt med lidt dønninger. Vi er invaderet af en samling sløve fluer. Men hvis de er fløjet helt fra land og her ud bliver man vel træt, selvom man er en flue.

Nu er klokken 11. Jens vågnede ved at jeg klokken 10.30 satte sejlene. Vi har fået 3 – 4 m/s nordlig halvvind. Dejligt at slippe for motoren. Jens fedter med letvejrsgenuaen. Den burde kunne give os 1,5 til 2 knob mere. Strømmen skifter hver 6.time og er enten 1.5 knob med eller mod os. På det stræk, vi skal, ophæver det teoretisk set hinanden.

Vi er ved at finde en rytme i søvnen nu. Fornemmelsen af Jetlag er også ved at have fortaget sig.

Vi nærmere os med stormskridt (6 knob...) Den Engelske Kanal. Vi har ca. 35 sm til ”hjørnet” af Holland, hvor vi går sydpå mod Kanalen. Vi har valgt sniger-strategien for vores sejlads: Vi sniger os langs kysten for at undgå de store monsterskibe ude i ”skibsmotorvejen”. Ellers går tiden med at lytte til hollandsk radio. Det er et vidunderligt herligt sprog. Det lyder som en bladning af schweizertysk, dansk og engelsk udtalt med en varm pandekage i munden. Jeg kan faktisk forstå radioavisen.... Tror jeg nok.

Lørdag den 9.Juli 2005, klokken 11.50. Nord for Ameland, Holland.

Jens fik letvejrsgenuaen op og lige nu stryger vi med 8,1-8,4 knob vestpå med en fin halvvind fra NNW, 4,7 m/s. Sigten er god, men vi har alligevel sat en ekstra radar reflektor i masten, sejlbåde giver et meget ringe ekko. De fleste andre skibe, vi har mødt her omkring, har en aktiv radarreflektor. Tilsyneladende sender den et ekko ud til andre bådes radarer. Det er værd at kigge nærmere på.

Strømmen vender som beskrevet i søkortet og er lige nu neutral. Samtidigt er vores fart gennem vandet øget til ca. 9 knob, ved at trimme, trimme og trimme. dvs. det går rask fremad mod hjørnet af Holland. Og i løbet af en time skulle vi få medstrøm oven i. Vi ligger to sømil fra kysten og det er åbenbart normalt, da Hollandske sejlbåde også ligger her. Det er, som om bådene drager hinanden; Man skal lige hen og kigge, hvem der ellers nyder denne enestående luft i Nordsøen. Sejler de samme vej, trimmes der som i en kapsejlads, men diskret og nonchalant, så den anden ikke ser man anstrenger sig.

Solen kommer igennem ved tre tiden, vores SOG, Speed Over Ground, er nu næsten 10 knob. Boatspeed er over 9 knob konstant, da vinden er øget til ca. 5.0-5.5 m/sek og stadigvæk perfekt 90 grader fra styrbord. Vores solceller virker, vi bruger mindre strøm end vi lader med solen. På trods af at vi har radio, VHF, radar, alle instrumenter, watermaker, køleskab og selvstyrer kørende samtidigt.

Jeg (Tina) har taget mig et powernap på 2 ½ time. Klokken er 15. Nu er min sovebilans oppe på 6 timer og et kvarter. Det er fint. Da jeg stod op var der kommet tåge. Vi kan ikke se bøjer, der står 0,3 sm væk, så det er ret så tæt en tåge. Radaren kører for fuld udblæsning og vi har lagt ruten på lavt vand. Vinden er faldet til omkring 3 m/s stadig fra NNW, men eftersom vi nu går mere sydligt er vinden mere agten nu så hastigheden er kun omkring de 5 knob gennem vandet.

Klokken er 20.00, positionen 52.55.726N, 04.35.122E udfor Den Helder i Holland. Vi har nu tilbagelagt 325 sm på loggen og det er 50 timer og 30 minutter siden vi forlod Skærbæk. Det er vel at mærke inklusiv pauser i Kiel, hvor vi ventede på slusen og i Brunsbüttel, hvor vi købte lidt ind. Vi havde glemt at købe opvaskesæbe. Vi har på et eller andet tidspunkt regnet ud der omtrent er 1500 sm fra Skærbæk til Lissabon. Så nu har vi på 2 døgn sejlet en femtedel af vejen. Tågen er lettet og vi har en fin aften med sol. Jeg har lavet pizza helt fra bunden for første gang ombord. Hurra for tørgær og gasovn. Det var rigtig godt sammen med en god Brunello.

Vi forbereder os på en hektisk omgang ved Rotterdam. Her er nok 20 gange så mange monsterbåde end ved Bremerhaven i nat. Har repeteret navigationslys reglerne for den slags ”hæmmet af dybdegang” osv. Selvom de djævle har så meget andet lys, at man næsten ikke kan få øje på navigationslysene. Bare vi slipper for tåge, så går det nok også.

Rotterdam var trafikmæssigt det rene ingenting sammenlignet med Bremerhaven. Sigten var god, så det gik let og uden bøvl at krydse indsejlingen til havnen.

Søndag 10. Juli 2005.

Efter Rotterdam går jeg (Jens) til køjs, Jeg vågner ved at Tina har slukket motoren, sat sejl, og er begyndt at rigge op til spileren. Vi har endelig fået vind. Efter et par minutter flyver den store spiler og vi render ca. 9 knob gennem vandet på en næsten plat læns. Endelig lidt fart igen. Humøret stiger med farten. Vi er nu ud for Belgien. Det er det tredje land på rejsen og snart kommer det fjerde, som er Frankrig. Vi diskuterer lidt om vi skal gå ind i Calais eller vælge en anden havn. Hvem kan man spørge ? Holder vinden kan vi vente til Guernsey, så har vi rigeligt med olie. Men der er langt endnu...senere har vi valget at gå til England eller blive syd for trafikken i Frankrig. Vi vælger det sidste.

Vores søvn rytme blev ødelagt, vi prøver at finde tilbage til den igen. Så Tina har sovet fra ca. Kl 10.30 til lidt over middag. Vejret er fantastisk, solskin, ca. 22-24 grader perfekt vind og medstrøm. Trafikken består af en bladning af små motorbåde, der ankre op og fisker ude midt i det hele, sejlbåde og mindre coastere. Vi sejler på spilerskæring og holder fornuftig gang i skibet, dvs. 8-10 knob boatspeed og til dels mere over grunden. På VHF tales der nu mest på fransk og engelsk.

Vi keder os ikke ombord. Der er hele tiden noget, der skal gøres. Vi spiser, laver mad, bader, rydder op, vasker dørken, skriver på logbogen, sover, holder behørig udkig, navigerer, trimmer, trimmer, trimmer og trimmer. Vi bruger også en del tid på at snakke planlægningen af turen igennem. Snakke om strøm, (mest modstrøm), vind, bølger, havets farve, båden, forskellige mere eller mindre sejlerpersonligheder, om sejlføring: står genuaen, spileren, storen, letvejrsgenuaen optimalt. Søkort, radar og alle de vilde funktioner vores Raymarine kortplotter har. Vi snakker meget om hvordan plan A, B og C ser ud, hvis scenarium 1, 2 eller 3 ændres. Et andet ofte tilbagevendende tema er mængden af diesel, vand, (med watermakeren har vi hele tiden tanken fyldt), ampere strøm, selvom nu har vi solcellerne, der holder rimelig balance i beholdningen.Lige nu er den største fare at undgå at få soleksem og senere i livet hudkræft, så vi har gang i solcremen med den høje faktor.

Lille fugl

En spurv af en slags kom og landede på dækket. Den var tydeligt træt. Den er måske fløjet fra Frankrig her ud til os, 8,5 sm fra land. Vi forsøgte at give den lidt at spise og drikke, men selvom den næsten kom op i cockpittet til os, fandt den aldrig vandet. Den sad hos os en halv times tid og kom til sig selv igen, så fortsatte den mod England.

Nord for Frankrig den 10.Juli.05, klokken 15.25.

Vinden kommer med 7,5 m/s fra NNE og vi sejler med spileren omkring de 6 knob over grunden, Gennem vandet løber vi 8 knob, altså har vi ca. 2 knob modstrøm. Vi har nu flere gange toppet 11,5 knob gennem vandet og som sagt stiger sejlglæden proportionalt med farten.

Klokken er 18.40, Søndag den 10.juli 2005. Vi ligger lige ude for Calais i Frankrig. Loggen  siger total 6580, hvilket er 495 loggede sømil siden Skærbæk. Vi har sejlet 3 døgn og en time. Vinden er mellem 7 og 8 m/s fra N. Farten gennem vandet 8,5 knob. Vi har en fin spilerskæring. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Vandet er fladt og sulten er begyndt at melde sig. Skal til at pille kartofler. Nogle mil nord herfra er de berømte White Cliffs of Dover. Men dem kan vi altså

Vind: 7,7 m/s, fart gennem vandet: 9,5.

ikke se herfra. Derimod ser den franske kyst om bagbord ganske baderar ud med hvid sandstrand og klitter, som vi kender det hjemmefra. Havet er lysegrønt lige her, formentlig pga. sandbund.

Vi har besluttet os at rende videre til Guernsey uden stop, så vi får råd til i tid at tage 2 dage på øen.

Vi byttede vagter denne gang, således at Jens tog første vagt. Jeg gik i seng kl 21.30 og faldt i søvn en halv times tid efter. Halvtolv måtte jeg i cockpittet for at hjælpe med at bjærge spiler.

Det blev en meget mørk nat. Vinden øgede til 12 m/sek. agten for tværs og vi måtte smide spiler i bælgravende mørke iført livliner etc. Til gengæld var det en enestående stjernehimmel som man sagtens kunne styre efter. I lang tid lå vi side om side med en anden sejler, da vi øgede farten til 13.7 knob gik vi endelig fra ham.

Efter spilerbjærgningen sov jeg videre som en sten og stod op klokken 02.30. Jens holdt mig med selskab på hundevagten indtil kvart i fire, så gik han til køjs. Det er nogle buldrende mørke nætter de har her i den Engelske Kanal. Der var en del trafik nogle halve snes mil nord herfra i dybvandsruten. Her, hvor vi går, så vi et par sejlbåde. Klokken 4.30 begyndte det at lysne lidt ude østpå, men først nu ved sekstiden kan man tale om en reel solopgang. Verdens mest befærdede farvand er i øvrigt ret øde lige nu. Men det beklager jeg nu ikke. Jeg kan ikke få visuel kontakt med en eneste båd. Men radaren fortæller, at vi ikke er alene.

Vinden er 8 - 9 m/s fra NNE, vi render  7 – 8 knob for genua og næsten agten. Vandet er fladt og det tegner til at blive en dag med sol.

Peder har lige ringet, at han har fået fat i nogle billetter til ham og Ingrid til Lissabon, så de flyver med ungerne til Portugal. Det tager noget af presset fra os, så hvis vi ikke når Lissabon til den 23.7 kl 21.00, når flyveren lander, kan Peder og Ingrid tage et hotel med ungerne. Jeg håber, at jeg når jeg bliver pensionist er lige så fleksibel og spontan som mine svigerforældre.

Vi fik en distress på VHF, Det er en digital mayday. Kors hvor det larmer. Det satte omgående gang i både den franske og den engelske kystvagt. Normalt får man også en position med på displayet, men hvis senderen ikke enten har tastet sin position ind på VHFen eller at den er så avanceret at den selv kan finde den, så kan positionen jo ikke sendes med. Efter flere kald og udsendelsen af mayday relay fra den engelske kystvagt, fik vi efter en times tid, at vide at ”the crew was safe and well on the vessel”, hvorefter normal trafik blev genoptaget på kanal 16. Det er også svært at forestille sig at nogen kan komme i havsnød i det her vejr. Solen skinner fra en skyfri himmel og vandet er fladt. Vi har ikke meget vind og den er fra agten, men vi går 4,5 – 5 over grunden. Vi har ca. 3 knob modstrøm.

Vi sidder og læser, daser i solen og har lige proppet os med nybagte sødmælksboller. Hertil er sødmælkspulver også en glimrende opfindelse. Det er er vist det man kalder easy living, vi mangler bare is til vores drinks.

Vi regner med at være ved Guernsey en gang i nat, det er vi ikke helt tilfredse med, for det er ikke helt enkelt at anløbe øen. For det første hersker de stærkeste strømme i kanalen lige omkring øen, helt op til 8 knob, har vi læst os til. For det andet er der tidevandsforskel helt op til 12 meter, så man skal være på stikkerne med navigationen. Det er heller ikke helt ligegyldigt at det her er klippekyst. For det tredje har man bygget en mur for havnemundingen, så vandet ved lavvande ikke render ud af havnen. Man kan så kun sejle over muren, når vandet er steget til for vores vedkomne et par meter over murens kant. Spændende. Det vil vi helst opleve ved dagslys. Især når man betænker, hvor hamrende mørkt det bliver på de her kanter.

Tirsdag den 12.Juli 05, Victoria Habour, St.Peter Port, Guernsey.

Vi Ankom til St. Peter Port i nat klokken 01.00. Højvande var klokken 23.36. Jens kaldte havnen ved nitiden på VHF kanal 12, for at spørge, hvor vi skulle ligge henne. Han fik at vide, efter at være blevet spurgt om dybdegang, at vi bare skulle sejle ind i havnen. Vi havde beregnet at det ville tage ca. 3 timer for os at komme frem, men vi havde ikke regnet med de 4,5 knobs modstrøm, så vi brugte en time mere end beregnet. Det var meget spændende at sejle til en fremmed havn midt om natten i mørke, og meget smukt med alle de blinkende fyr, til at lede os på vej og silhuetterne af klipperne ved og på øen. Vi havde læst i en tysk rejseberetning fra bladet Yacht, at det var meget svært at sejle ind til Guernsey og at man skulle være en erfaren navigatør, men jeg tror at beretningen er skrevet før udbredelsen af kortplottere, for det var navigationsmæssigt ikke anderledes at sejle ind i St. Peter Port end at sejle ind til Ærøskøbing om natten: Sejl uden om skærene og tage højde for afdrift.

St. Peters Port

Vi var dårligt kommet ind i havnen, vi havde kun fået foldet den ene ponton ind, så kom der en Habour Control susende hen til os i sin jolle med en 15 HK motor og spurgte, hvor meget vi stak, og på hvilken side vi foretrak at fortøje. Han fik oplysningerne og så svarede han: ”Follow me. Sir.” Han førte os gennem en uendelig tæt pakket havn, hvor vi ikke havde mere end 2 bådsbredder plads til at manøvrere på. Helt inde ved kajmuren, anviste han os en plads, uden på 2 andre sejlbåde. Pladsen viste sig at være 2 m for kort, så vi endte med at måtte lægge os uden på en splinterny 46 fods Sunseeker. Fed båd. Flink englænder ombord, fandt vi ud af dagen efter. Vi fylder foldet og med bovspyd omkring 15 m.  

Efter vellykket anlægning og efter at vi ikke har set andre mennesker end os selv i 4 dage og at vi ikke har været i havn siden vi forlod Skærbæk tog vi en hurtig tur i byen for at konstatere at alle pubs var lukket for udskænkning. Det er jo England, hvor pubs lukker kl 23.00. Det har siden ændret sig men i juli 2005 var lukkeloven stadig i kraft.

Muren for den indre havn i Peters Port. Ved lavvande løber vandet ud indtil det ikke kan mere. Ved højvande sejler man bare henover.

Vi tog en bustur rundt på øen. Den lokale busrute fungerer også som turistbus. Den var fyldt med turister og en enkelt lokal øbo. Jens spurgte buschaufføren, om han kunne anbefale en strand med en god restaurant. Buschaufføren rejste sig op og råbte ud i bussen: ”He wants a beach with a restaurant, where should he go?” Straks kom en ældre dame hen til os og forklarede og råbte tilbage til buschaufføren, hvor han skulle sætte os af. Hun skulle desværre af før sagde hun. Vi blev sat af i Cobo Beach, hvor der ganske rigtig var et glimrende spisested med seafood og en strand. Jens tog meget modigt badebukser på og løb ud i vandet, der var isende koldt, men under kom han da. Selvom han mente at han enten skulle have en våddragt eller spise noget mere for at øge det isolerende spæklag omkring maven, før han ville holde badeferie på Guernsey. Bugten var vidunderlig smukt. Vandet turkis, hvor der var sandbund og mørk, hvor der var klipper. Vi kunne have været i Caribien, havde det ikke været for temperaturen.

Vi tog bussen tilbage til St. Peter Port, og fik handlet ind, så vi nu er klar til at sætte over Biscayen. Det tog lang tid at handle, for når jeg ikke kender produkterne, skal alle etiketter læses mere grundigt end, når jeg lige skal hente 2 l mælk og et brød i den lokale brugs.

Efter en særdeles udmærket gang seafood indtaget med udsigt til havnen, gik vi på pub med levende musik, Her fik vi serveret deres bedste fadøl: En lunken lokalt brygget øl uden kulsyre. Jeg har aldrig smagt en øl, der var så ringe. Anbefaling lad være med at købe Ale.

Onsdag den 13.juli 2005, Guernsey.

Vi er netop sejlet ud af havnen, kl. 10.40, efter at have tanket 149 l diesel. Nu har vi 229 l diesel, Det giver os 72 motortimer, det burde være rigeligt til at komme over Biscayen, hvis det mod al forventning skulle blive vindstille. Vi har ca. 400 sm, alt efter hvor vi regner fra og til. Vi har en god marchhastighed for motor på omkring 9 knob. Så vi skulle være dækket godt ind. Vi fandt en marineshop i går, hvor vi kunne købt 2 ekstra dunke, et søkort over Biscayen og en ekstra kraftig snøre til at fiske tun med. Jeg har glemt at købe citroner til fisken. Og nori nori blade til Sushi har jeg heller ikke. 

En halv time før vi gik ud af havnen observerede vi en tysk aluminiumssejlbåd, en Ovni 38 med sænkekøl, hvordan han tonsede ud mod havneudsejlingen og med et højt og tydeligt ”klonk” ramte den undersøiske mur med sit ror. Det havde han vist glemt. En time senere, da vi gik ud af ydrehavnen lå han ved en flydeponton og havde en snorkel i munden og en maske på ansigtet og var ved at besigtige skaden. Havde han ventet et kvarter, var der ikke sket en disse. Det er til at forstå at folk under stress kan handle tåbeligt og tage forkerte beslutninger, men i en rolig havn og med tydelig angivelse af dybden lige ved muren, hvorfor så tage sådan en chance.

Guernsey er en fin ø, som vi varmt kan anbefale at besøge. En forlænget weekend er ikke noget problem, mere så skal man nok finde på nogle aktiviteter.

Vinden er 1,2 m/s stik øst. Vi går for motor. Farten over grunden er 6,2 knob og gennem vandet 7,3 knob altså har vi modstrøm. Sigten er mindre end en halv sømil. Vi har en temmelig tyk tåge omkring os, som solen ihærdigt forsøger at gøre kål på.

Vi overvejer at gå ind i den franske havn Port de Plaisance de L’Abervrach, for lige at få den sidste vejrmelding og lidt fransk mad inden vi stikker over Biscayen. Men det kan også være at vi bare høvler af sted uden stop. Vi har ca. 90 sm til haven, så vi har ca. 10 timer før vi skal beslutte os. Herefter varer det 3 – 4 dage før vi kan sende videre beretninger, da vores telefonforbindelse ude midt i Biscayen ikke er tilstede. Vi sejler ca. 5 sm parallelt med de store skibsruter. Vores VHF kan række ca. 25 – 30 sm, så vi kan kalde andre både, hvis vi føler os ensomme.


Sidst opdateret 11. november 2007