imm2017.dk       Facebook      Multihulls Denmark         logo MDK hjemmeside                             

                                                                                                      

                                              

Det er IMM’s skyld!

Af Flemming Sørensen og Karen Fischer-Nielsen, DF920, Leifi, Lynæs.

(Billeder er i bunden af teksten) 

Det er IMM’s skyld – eller fortjeneste, at vi har skiftet vores DF800 ud med en Dragon Fly 920, og den fortsætter med at give os mange gode sejl-oplevelser.

 

Der er ikke megen plads i kahytten i en DF 800, men charmerende er den! Efter næsten fire år med DF800 var vi så småt begyndt at overveje, om vi skulle skifte til lidt større. Vi blev hurtigt enige om at vente et par år, og desuden stod ferien for døren. Ferien 2009 skulle starte med deltagelse i vores første IMM, og afsted gik det til København. Det var en stor oplevelse at møde så mange flerskrogs-entusiaster, og vi nød at se så mange forskellige flerskrogsbåde på en gang. Bl.a. benyttede vi lejligheden til at beundre Arnold Rasks DF920, og Arnold og Vibeke viste os rundt i den flotte båd. Vi må have udstrålet interesse, for da vi vendte hjem efter 14 dages ferie til Als, fik vi et tilbud, vi ikke kunne sige nej til.

Et tilbud, vi ikke kunne sige nej til.

Blandt ferieposten var et brev fra Arnold, hvor han foreslog, at vi byttede båd. Han ville gerne have en mindre båd, og han havde opfattet, at vi ville have lidt mere plads, så tanken var nærliggende. Efter lange overvejelser og et par meget hyggelige besøg hos Arnold og Vibeke, besluttede vi os for at bytte. I praksis foregik det med at vi sejlede vores DF800 til Skælskør og lagde til på den ene side af Arnolds private bro. På den anden side lå deres DF920, og efter at have flyttet vores ting (der kan faktisk være overraskende meget i en 800) og ordnet papirerne, sejlede vi afsted med vores nye ”skiv”.

 

Vi nyder den ekstra plads og den flotte indretning. At have ståhøjde, forkahyt, toilet og varme er luksus, man hurtigt vænner sig til. Denne specielle båd har desuden indenbords motor, som gør den ekstra sikker og glaskeramisk kogeplade der kører på diesel – en fantastisk opfindelse, der gør at vi kun har en slags brændstof om bord... glemte jeg at skrive, at der er el-spil til storsejlet ;-)

Jo vi har fået os en rigtig ”pensionistbåd” som Flemming siger.

 

Vi har skullet vænne os meget til at vores nye båd er en touring, hvor den ”gamle” var en racing. I tal betyder det, at vi har fået ca. 40 kg båd pr. kvadratmeter sejl mod de tidligere ca. 26 kg. Der skal således en del mere vind til, at båden kommer til sin ret.

En trident og syv DF i en kapsejlads (SRPI).

I juni deltog vi for anden gang i Sjælland Rundt På Indersiden. En speciel sejlads, hvor deltagerne kan starte, hvor det passer dem, bare der er min. fem både til start. Den ene dag skal man sejle rundt i Isefjord og næste dag i Roskilde Fjord – eller omvendt. Som tidligere år havde Per Andersen taget initiativ til at flerskrogsbådene startede samlet ved Selsø Hage. I 2010 var der en trident, en DF25, fire 800’er, vores 920 og Leif og Helles (tidligere Løberen) nye DF1000. Fantastisk felt, hvor der ikke blev givet ved dørene. Der var god vind i starten, men efterhånden faldt vinden og der kom store truende tordenskyer. Næste dag var der NUL vind. Nogle af flerskrogsbådene valgte ikke at starte, mens vi var to, der satsede på at vinden ville komme. Vi startede kl. 9.00 og kl. 12.45 udgik den næstsidste flerskrogsbåd, og så valgte vi også at sejle mod havn. På det tidspunkt var vi nået to sømil!... og selvfølgelig kom vinden lige efter ;-) Der havde dog været langt rundt, så alt i alt var vi meget godt tilfredse med weekenden, der både havde budt på herlig sejlads og hyggeligt samvær både dagen før sejladsen i Per og Hannes sommerhus og lørdag aften i Lynæs Havn.

 

Alletiders Alice i Otterup

Vi havde sommerferie i uge 31 og 32 – lige efter den lange gode periode. Vejret var ikke det bedste, men metrorologerne gjorde deres arbejde godt, og vi kunne udnytte forudsigelserne til at få fuld udbytte af de gode timer.

 

Da vi startede fra Lynæs, blev vi dybt bekymrede. Motoren trak ikke, så vi var bange for, at der var kommet tovværk i den foldbare propel. Efter en lang dag kastede vi anker ved Sejerø og efter en svømmetur var diagnosen klar: rur, rur, rur. Noget som erfarne ”indenbordsmotorsejlere” nok allerede har gættet. Nå, vi skrabede propellen fri og sejlede fint med både sejl og motor resten af sæsonen.

 

Vi tilbragte et par dage i Knebel Vig, og det var alletideres oplevelse. Vi har to oppustelige kajakker om bord, og dem brugte vi til at ro i land bl.a. for at handle i den nærliggende by: Tved. Vi spurgte vej til Brugsen og fik den supplerende oplysning, at byen også rummer Djurslands bedste slagter. Det kunne vi ikke stå for, og vi blev fristede noget over evne. Noget vi nød i mange dage!

 

Efter Knebel Vig gik turen til Nappedam, Begtrup Vig, Ebeltoft Vig og Tunø. Vi havde egentlig besluttet at ligge over på Tunø på grund af megen vind. Efter en dejlig lang gåtur på øen, indkøb af kartofler og løg drøftede vi alligevel situationen. Hvor kunne vi sejle hen med halvvind... jo til Odense Fjord. Flemming er født i nærheden af Otterup, og året før havde vi hørt om, at der skulle være en hyggelig havn, så vi satte kurs mod Otterup. Det viste sig at være en god beslutning. For det første var 9 m/sek halvvind netop, hvad båden skulle bruge. Det gik med det ene skrog ude af vandet og 15 knob. Det var forrygende! For det andet var Otterup Havn (Egense Dybet) feriens absolutte bedste oplevelse. Vi havde ringet i forvejen og fået at vide, at hvis vi ville ligge ved jollebroen i indsejlingen til havnen, så var vi velkomne. Da vi nærmede os havnen, så vi en lille platform, som vi blev enige om nok var jollebroen. Vi lagde til og fyldte det halve af havneindløbet. Selvfølgelig tog vi skrogene ind, men fyldte alligevel en del. Det afholdt ikke de lokale sejlere og Alice (den helt specielle havnefoged) i at byde os velkommen. Alice tager sin opgave som serviceperson meget alvorlig, og vi blev forsynet med morgenbrød og brunsviger (vi var jo på Fyn). Der var helt læ i havnen og naturen var meget flot. Gode badeforhold og den nærliggende herregård Hofmansgave med Danmarks eneste kartoffelmuseum er et besøg værd.

Vædret af en spækhugger

Så gik turen til Æbelø og Samsø. Vi lå for anker ved Langør, men da der var lovet stærk blæst næste dag, sejlede vi ind i havnen og kaprede en langskibsplads. Foran os lå en anden båd ”Esperanza” fra Lynæs, så dem hilste vi kort på. Formiddagen gik med at følge nogle unge mennesker fra Besser Efterskole, der lå og øvede i to Spækhuggere. Vinden tog til, og den ene besætning havde problemer med at komme fri af broen. Den anden (med instruktøren om bord) ville sejle ind og guide den helt uerfarne gruppe. Et vindspring, lidt ukoncentration fra instruktøren og en besætning helt uden forudsætninger gjorde, at skipperen mistede styringen af båden og valgte ”det mindst dyre”, nemlig at styre ret mellem de to både, der lå ved broen – selvom han godt vidste, at han ikke ville kunne være der! Resultatet blev et øredøvende brag, hvor han først ramte vores sideskrog, så Esperanzas stævn, som den så kilede sig fast ved. Vi sad og så det hele udvikle sig men kunne intet stille op andet end at vente på braget. En meget skræmmende oplevelse, som dog endte i forholdsvis få skader på bådene og en hyggelig aften med Tina og Henrik fra Esperanza, hvor vi sammen bearbejdede oplevelsen. Langs større skrammer kom der formodentlig på instruktørens renommé. Han gjorde dog det rigtige. Sørgede for, at vi fik navn og telefonnummer, skaffede en ekstra instruktør og efter lidt snakken frem og tilbage sejlede de alle ud igen med en instruktør i hver båd. Vi var dog først helt rolige, da de lå sikkert fortøjet på deres pladser.

En – to – tre

En særlig oplevelse blev det, da vi en solskinssøndag var ved at kaste anker ved Kongsøre i Isefjord for eftermiddagskaffe. Pludselig blev vi kaldt på VHF’en. ”Leifi, her er BAST, Leifi her er BAST... ”. Vi har tidligere mødt BAST med Birgit og Benny fra Holbæk, hvad mon de ville? Det viste sig, at BAST lå sammen med en kølbåd lidt længere østpå. Vi blev inviteret os på kaffe, så op med ankeret og hen og lægge til ved dem. Vi må have noget af et syn: et skrog, to skrog og tre skrog ved siden af hinanden. Bennys anker holdt ikke alle tre både, så vi måtte supplere med vores plovanker, men hyggeligt var det. Vi forsøgte at dokumentere det mærkelige syn med billeder, men glemte at her sikulle kajakken have været i brug.

Vi venter på forår

Sejlsæsonen bød også på familiebesøg til Halmstad, hvor vi fik lov at ligge ved jollebroen – mod at betale 10 kr. (svenske) for strøm. Jo, de er flinke de svenskere! Og vi oplevede vores livs flotteste Skt. Hans aften på Køge Bugt sammen med mange hundrede andre både. Det lignede at alle både i Ishøj og Vallensbæks havne var på vandet. Aftenen sluttede med stort fyrværkeri på Ishøj Havn, og det bliver en aften vi sent vil glemme.

 

Vi har som tidligere skrevet nydt den ekstra plads, som har betydet dels at vi har kunnet bevæge os mere frit i kahytten, dels at vi kan have spisende gæster om bord.

 

Nu ligger Leifi (som den nye båd også hedder) i haven og venter på forårets komme. 

Leifi DF920
 Otterup Knebel Vig Hygge om bord en-to-tre DF920 m-spiler

Fototekster:

 

°         En-to-tre: En kølbåd, en katamaran og en trimaran for anker ved siden af hinanden.

°         Hygge om bord: Flemmings mor var med på en af de første ture og nød den flotte båd

°         Knebel Vig: Kajakkerne bringer os megen glæde, her er vi på vej retur fra Djurslands bedste slagter

°         Otterup: Hvor der er hjerterum er der husrum...vi blev vældig godt modtaget i Otterup Havn

°         Uden for Lynæs: DF920 imponerer på Isefjorden.

°         DF920 med spiler: Spileren sidder med ”strømpe”, og det gør at vi bruger spileren en del – også fordi vi godt kan lide svag vind og sol!!!

 


Sidst opdateret 3. marts 2011