imm2017.dk       Facebook      Multihulls Denmark         logo MDK hjemmeside                             

                                                                                                      

                                              

Catamarans Cup 2014

Cat-cup 2014 logo

I flere år har jeg brugt resultaterne fra disse sejladser til at sammenligne turcatamaraner i et regneark med nu over 60 forskellige typer turflerskrogsbåde.

 

Arrangørerne, Istion Yachting, har en fin hjemmeside med billeder og små videoer, som tydeligt viser, at det hele er sjovt og festligt, og jeg har i flere år haft lyst til at deltage. Men det ligger lige efter efterårsferien, så det fik vi ikke mulighed før i 2014.

 

Man kan deltage på 3 måder:

Komme med sin egen båd, Chartre en hel catamaran som bareboat, eller chartre en dobbeltkahyt med tilhørende toilet, der er så græsk skipper ombord.

Vi valgte det sidste, og betalte 1180 Euro i alt, men excl. fly.

 

I de første år deltog en ligelig blanding af Fountaine Pajot, Nautitech og Lagoon. I år var der 1 stk. Catana 531, 1 stk. FP Salina 48, 3 stk. Nautitech og resten 19 stk. var Lagooner. Så det var ikke overraskende, at vi blev placeret i en Lagoon, en 2 år gammel 400. Overraskende var derimod, at et andet dansk par var med i båden: Susanne og Karl Erik, som vi havde mødt i Rungsted en måned tidligere, da Bådspecialisten viste Lagoon 39 og 380 (vores) frem for interesserede. Vi havde da nævnt for dem, at vi ville deltage, men Karl Erik var tydeligt kølbådssejler og meget glad for sin 40’.

 

Nå: vores program:

17. oktober: Med toget til Kastrup Airport hotel

18. oktober: Tidligt med fly til Athen, med bus ca. 30 min til Alimos marina, kl 20: Åbningsceremoni og præsentation af alle på et stort hotel med middag og drikkevarer ad libitum.
cat-cup 2014 - åbning

Vi er i alt 9 personer på Lagoon 400 ”Excellent”: vi 4 danskere deler bagbordsskrog, skipper Gregory har en køje – og kemisk toilet i forpeaken, hans datter Pepi og svigersøn Themis og Gregorys tidligere forretningsforbindelse Maria og Greg deler styrbords skrog. Charterbådene i Middelhavet har lige så mange toiletter som køjer ombord. Lagoon siger, at det er et krav fra de tyske charterturister. ”Excellent” har 5 toiletter!

19. oktober: Kl 9 skippermøde, kl 11 start på 1. sejlads, 27 sømil til Poros. Aften: hver besætning har lavet mad til 12 personer og det spises i amfiteater, og der uddeles præmier for bedste mad, foruden for pladsering i dagens sejlads. Vi er i løb med 3 andre Lagoon 400, en Lagoon 42 og en Lagoon 440.

 

https://www.facebook.com/video.php?v=10154797064520397&set=vb.466957215396&type=2&theater

 

cat-cup 2014 cook off

 

20. oktober: Kl 9 skippermøde, kl 11 start på 2. sejlads, 11 sømil til Hydra, Aften: Middag på en udendørs restaurant og ”Show off”: Hver besætning laver en forestilling/optræden/udklædning.  

Travlt til Cook Off

https://www.facebook.com/video.php?v=10154800452815397&set=vb.466957215396&type=2&theater


Vi nøjes som sædvanlig med 1. præmie i vort løb for sejladsen.

cat-cup 2014 middag
Vi var vikinger, der dansede Zorba, Lise, en af arrangørerne og skipper Gregory
.

 

21. oktober: Her skulle vi sejle 35 sømil sydpå til Monemvasia, men det er totalt vindstille, og trods udsætning og flytning af start til mere åbent vand, kommer der ingen vind, så det bliver motorsejlads. Denne aften, er der ikke arrangeret middag, men kun drinks på en bar. Men besætningerne på de 24 både + følgefartøjer udgør ca. 300 mennesker, så vi fylder godt.


cat-cup 2014 monemvasia 

Monemvasia

 

22. oktober, kort sejlads nordpå til Ierakas, ca 6,5 sømil, men derfra konvojsejlads nordpå til Porto Cheli, som er en mere beskyttet bugt med et stor hotel, her afleverer hver besætning deres 3 bedste fotos, og det allerbedste præmieres.

https://www.facebook.com/video.php?v=10154810952330397&set=vb.466957215396&type=2&theater

Vi får igen 1. præmie for sejladsen.

 

23 og 24. oktober: Er fri til retursejladsen til Athen/Alimos marina, begge dage har vi SØ-vind med byger op til 22 m/s, d. 23. overnatter vi lidt uroligt i Methana, og spiser på en lille lokal restaurant.

Næste dag – d. 24. - er søen er ret voldsom, da vi skal anløbe havnen Alimos. Skipper be’r mig styre ind.


cat-cup 2014 på vej i havn 

Om aftenen fest på hotellet og prisuddelinger. https://www.facebook.com/video.php?v=10154817473980397&set=vb.466957215396&type=2&theater


Overalt bliver vi nr. 3 beregnet efter den finsk/franske Multi2000 og baseret på frabrikkernes opgivelser af vægte og andre dimensioner. Det er godt, vi ikke skal veje en Lagoon 62… Alle både sejler med standard sejl, ingen har spilerstage, og selv om vi har gennaker ombord, er der en aftale om ikke at bruge flyvesejl.

25. oktober over middag: taxi til lufthavnen, tog fra Kastrup til Fredericia – enkelt og behageligt.

Det er svært at beskrive, hvor dejligt, sjovt og spændende det hele var.


Lars Oudrup

 


Sidst opdateret 24. februar 2015