Watski Skagerrak Twostar 2006.

Beretning fra arkiv

Watski Skagerrak Twostar 2006.

 

Watski Skagerrak Twostar er en sjov og spændende sejllads, i 2005 tog Tina og jeg førstepladsen i flerskrogsklassen i varierende vindforhold mellem 2 og 17 m/sek. I år kunne vi ikke deltage da vores egen dragonfly er på vej ud i verden og i skrivende stund ligger i Lagos, Portugal. Det var John Leadbetters ide at jeg skulle kontakte Andreas, som havde meldt sig og sin dragonfly 920 extreme til Watski, efter en frokost blev vi enige om at Andreas og jeg skulle sejle sammen. Resulatmæssigt blev watski 2006 ikke noget at prale af, vi gennemførte ikke et eneste af de tre ben pga manglende vind. Men forhåbentligt kan denne artikel alligevel være inspiration til jer andre om at komme ud at sætte duftspor uden for Danmark.

 

Vi havde afsat ca. 10 dage til Watski i Norge, med start og mål ved Hankø (Olsofjorden) ca. 290 sømil. Inklusive transportsejlads er det omkring 1000 sømil på en uge plus en flyvetur. I 2005 klarde vi det på 10 dage, så med lidt held er det ikke umuligt. Andreas’ Dragonfly 920 Extreme, ligger midlertidigt i Augustenborg og begge bor vi i Schweiz. Vi vidste at det var på grænsen til det realistiske, men vi håbede på ordentligt vejr.

 

Fredag d. 9. Juni, Basel-Augustenborg, SOG 175 knob, 30 knobs ’modstrøm’

 

Starten på vores Odysee var Basel Lufthavn. Vi tankede 100 liter Avgas i hver vinge og fik starttiladelse efter en Airfrance linieflyver. Efter vi havde passeret Elbec (IFR waypoint over Schwarzwald) gik det nordpå over Frankfurt, Kassel, Hannover til Waypoint LBE, som er Elbe Hamborg. Vi fløj i FL 150 (Flight level, højde 15’000 fod) med 30 knobs nordenvind var vores SOG på 175 knob.

 

 

Andreas’ Piper Malibu med trykkabin, tanker Avgas i Basel

 

Efter Hamborg fik vi clearance til at descende (forlade de 15´000 fod) og lov til at lande VFR (Visual Flight Rules) i Augustenborg.og descenede mellem 500 og 1000 fod per minut med 220 knobs  indicated airspeed, så er der godt nok skrald på, men vi havde også travlt: Vi skulle nå åbningskampen til WM i fodbold. Vi fløj i Andreas’ Piper Malibu og den er tung på roret med den fart, men reagerede  præcist på det mindste vink, lidt ligesom en dragonfly med 20 knob. Augustenborg fjord kunne vi se allerede overKieler fjord, som var fyldt med sejlbåde, uden vind. Vi forlod dermed det kontrollerde luftrum og fik lov til en direkte anflyvning til Sønderborg Lufthavn, med ILS (Instrument Landing System) som backup. Med 180-200 knobs indicated speed, var vores anflyvning hen over Augustenborg hurtigere end de fleste sløve trafikflyvere. Vi hev luftbremsen, droslede motoren og sagtnede til 120 knob, gav full flaps og ud med hjulene. Touchdown var med ca. 80 Knob, ingen sidevind så det var pære let, af med gassen og ind og parkerer på den anviste plads. Det var en god start på vores rejse. Jeg har ikke landet sådan en djævel før, men det er nemmere end man tror og jeg har allerde lagt en option ind på en anpart, men skal lige igennem et par diskussioner med Tina.

 

Lørdag d. 10.Juni, Augustenborg-Juelsminde

 

Vejrudsigten var badevejr hele den næste uge, så efter at have lettet båden for stort set alt der ikke var skruet fast, også meget vi senere fik brug for, fyldte vi benzin på alt der lignede en reserve dunk. Optimistisk gjorde vi spileren klar, men det blev for motor hele vejen til Juelsminde. Dagens højdepunkt var ankomsten i Juelsminde, hvor Kenny stod på kajen og inviterede os på grillmad. Vi var desværre gået glip Njordsejladsen. Trods at vi ikke deltog fik vi lov at fejre med. Kenny var som sædvanlig først over stregen.

 

 

Dune i Juelsminde, et af de utallige tankstop

 

Søndag d. 11. Juni, Juelsminde – Læsø

 

Præcis med schweizisk præcision sejlede vi som aftalt 0600. Vi var forberedt på motor sejlads. Men efter 20 minutter kom spileren op og vi loggede mellem 7 og 11 knob i den lette luft op forbi Grenå og mod Læsø. Til Andreas’ store ærgelese, kunne vi selvfølglig ikke modtage digital tv midt i Kattegat, så vi gik glip af Holland – Serbien/Montenegro. Shorts og solcreme og op til 18 knobs vind var en trøst. Vi ankrede ved otte-tiden på nordsiden af Læsø og så Portugal-Angola.

 

 

Nord for Læsø, Engelskmandsbanke , holder det bette jolle anker?

 

Mandag d. 12 Juni, Læsø – Hankø

 

Vinden er væk, så for motor går det videre langs Sverige. Vi lagde til i Marstrand for et mellemstop og for at tanke op. Derefter videre gennem skærene nordpå. En blandning af spiler og motorsejlads. Efter uendelig lange 16 timer ankommer vi kl 0200 til Hankø. Men vi spiser godt, råæder mildest talt masser af kulhydrater og fedt. ’Hvis det smager godt er det sundt’ kommenterer Andreas, som har specialisieret sig i Hjerte-Kar sygdomme og indre medizin, Jeg har aldrig spist så meget på en sejltur før, no comments.

 

Tirsdag d. 13. Juni, Hankø – Son

 

Alle der tager til Oslo fjorden og vil opleve lidt kommerciel hygge bør lægge turen forbi Son. Da vores start først gik om torsdagen skulle vi have et par dage til at gå. Ærgeligt, de dage har vi brug for efter sejladsen. Vi øvede spiler bomninger og boathandling og vinden var glimrende, vi havde meget at lære og eksperimeterede meget med VMG, både downwind og upwind. Son er et lille idyllisk sted, man bør overveje godt hvad og hvor man spiser. Kroen kan ikke anbefales, ’Olivia’ er et bedre tip. Læg båden her efter watski, og sejl senere hjem som ferietur et par uger senere. De har sågar en velasorteret sejlerbiks.

 

Onsdag d. 14. Juni, Son – Hankø.

Onsdag tilbage mod Son fik vi Extreme vejr, dvs 6-7 m/sek foran for tværs, billedet af flynderen (loggen) og vindmåleren, der begge viser knob, taler for sig selv. Kølbådene der alle for motor ilede mod Hankø, gjorde store øjne når vi høvlede forbi, så kan de lærer det kan de. Men kølbådssejlere er tungnemme, hvor mange gange skal de ydmyges før de skifter tro? Kigger de den anden vej? To af de mange spørgsmål der ikke findes svar på.

 

 

10,6 knobs true wind, 12,6 knobs speed, kan det virkelig  passe?

 

Torsdag d. 15. Juni start på Watski.

 

Kølbådene var startet dagen før, så vi havde natten for os selv sammen med de andre flerskrogkolleger. Det var et blandet felt: en Seacart 30, en Reynolds 33, En Lagoon katmaran som havde vundet Hovden-Skagen race(!), to trt 40 fods katamaraner, som er virklig hurtige og med erfarne piloter om bord og så to Dragonfly 920 Extreme. Den anden Dragonfly hedder Homeopati og ejeren er en apoteker fra Oslo, så vi overvejede at omdøbe vores til ’Sprøjte’ eller ’Wirkstoff’. Som leverandør af it-systemer til forskende pharmavirksomheder med speciale i systemer til Clinical Research og Adverse Events (rapportering af bivirkninger) er jeg selvfølgelig skeptisk over for homeopatiske ideer. Men en flink fyr var han, der iøvrigt startede med at ’psyke’ os med et morgenbad i havnen.

 

Der var lidt kaos med sikkerhedschecket, man skal bla have to redningskranse om bord begge med lys, og det til en tomandssejlads? Vi regner da ikke med begge at falde over bord samtidigt? men sponseren er Watski, og de skal selvfølgilig også have lidt omsætning. Med lidt diskussioner frem og tilbage fik vi alle clearance til at starte.

 

Starten gik klokken 10.00, en time før gik vi ud og gjorde os klar, spændningen steg, kan en apotker fra Oslo virklig sejle trimaran? Hvor hurtig er en seacart, kan en Lagoon overhovedet flytte sig i den lette luft?

 

Vi var nummer to over stregen, vigtigt for vores selvtillid, efter en katastrofal Fyncup. Luften var let, men halvvind. Vi gik hurtigere end Homeopati, og lå foran katmaranerne ved Færdern. Seacarten og Reynolds var imidlertid væk, hold da k..., hvor de var hurtige. Ved Færdern efter et par timer sejlads kom det første forvarsel for resten af turen, vinden var væk. Vi havde en aftale om at hvis vores estimerede ankomst tilbage i Hankø var senere end lørdag middag ville vi udgå undervejs. Og forecastet var dårligt. 7 dages gribfiler fra Globalmarinenet, og detaljerede Gribfiler fra de norske meterologer lovede ingen luft.

 

Og forecastet holdt, vi gjorde alt, vi gik ud i stømmen der altid løber sydvest med 1-2 knob, vi forsøgte også under land at finde vind, men intet hjalp. Det var alligevel et super race, meget tæt. Vi lå tæt sammen med de to TRT katamaraner med få meters mellemrum i alle de 24 timer, det første ben tog. Homeopati havde et godt slag under land, og var heldig at finde vind, og kom godt foran. Lige før Arendal var vi fire både igen tæt samlet.

 

De to erfarne katamaraner valgte en lille smutvej mellem skærene før Arendal. Vi lå foran dem og gik samme vej. Det var nu tidligt om morgenen.

 

 

Efter 18 timers race og over 110 mil på flynderen var konkurrenterne lige i nakken.

 

Taktikken var klar: 1) vi kunne ikke nå Homeopati, hvis vi gik samme vej, så kort før mål. Vi skulle satse for at vinde. 2) katamaranerne, med mere erfarne sejlere end Homepati, gik indenom og vi regnede med at kunne holde dem bag os, så om ikke andet ville der være to Dragonfly først over linien og vi ville sikre vores andenplads, så selvfølglig tog vi den lille genvej.

 

Det var katastrofalt. Vi røg i absolut vindstille, mens Homeopati med hans lille omvej på 200 meter fik den sidste luft til at komme over målstregen. Vi lå side om side med de to katmaraner i timevis. Humøret faldt. Andreas var utålmodig og som prikken over i’et blev vi 20 meter før målstregen fanget af en underlig strømhvirvel i havnen og drev rundt i kreds. Vores ellers sikre andenpræmie for det første ben forsvandt ud i det blå.

 

Skipper sagde ”stop”. Gad ikke mere og vi tog en DNF (did not Finish) allerede på det første ben. Ærgeligt, efter alt det bøvl med at komme til Norge.

 

Hjemturen

 

Vi fyldte alt op med benzin, høvlede for påhængsmotor mod Skagen og nåede akurat restaurant Pakhuset kl 2215 fredag aften og fik noget overraskende godt mad og en god Pinot Grigio. Kl 0600 gik det videre, Lørdag aften var vi i Grenå, købte et par extra benzindunke og så tidligt søndag morgen direkte fra Grenå til Augustenborg. Aldrig har jeg sejlet så meget for en påhængsmotor. Hjemturens eneste lyspunkt var 6 friske rødspætter, som vi købte af en fiskejolle 10 sømil fra Frederikshavn.

 

 

En frisk rødspætte krumper sig sammen på panden. Andreas, der også har arbejdet som Patolog, forklarede at muskler først dør efter 6 timer.

 

Flyveturen Sønderborg-Basel.

 

Mandag morgen var der udsigt til en tordenfront, der vil ramme Frankfurt ved 12 tiden, så vi pressede på for at få vores flyveplan igennem. København var hurtig, efter 20 minutter kl ca. 0900 lettede vi fra Augustenborg og fløj slalom mellem tordenskyer hele vejen til Basel. Vi blev modtaget af en kvindelig fransk flyveleders mest utrolige pivestemme, fik clearance til VFR landing og så var en underlig ferie med lidt vind slut.

 

Tips til andre der overvejer at sejle Watski:

 

1) Planlæg god tid til hjemturen, lad evt. båden ligge i Oslo fjorden, efter sejladsen og brug det som udgangppunkt for en ferietur, enten v. Hankø eller Son. Son har en god havnefogede og sejlklub der for en pose dåseøl sagtens kan passe en båd et par uger. De, der endnu ikke har sejlet i Norge, skal se at komme af sted.

 

2) Tag mange øl med. Dåseøl er en døråbner i Norge og det bedste betalingsmiddel.

 

3) Målebrev udstedes ubureaukratisk med lidt email korrespondance uanset om båden har været målt før. Mail blot til Thorleif seil@25knop.no (bemærk email adresse) han klare alt.

 

4) Watski Twostar lyder sejt og tough. Den er såmænd ikke hårdere end en sjælland rundt med tre ombord. Den er længere end sjælland rundt, ca. 290 sømil ialt, men der er 2*3 timers pitstops undervejs.

 

5) Gå ikke i ’kanalen’ mod Arendal. Vi kom før til arendal end en seacart og en reynolds 33, der ellers er hurtige både. Mange erfarne Nordmænd tager alligevel den vej.

 

6) Check sikkerheds reglerne. De laver sikkerheds checks på de fleste både.

 

7) Udgå ikke, selvom det ser håbløst ud. Glem ikke at man skal komme i mål for at vinde.

 

 

Selvstyrer og motor, nul vind.

 

 

 

Jens B. Thuesen

(Skagerrak)