Facebook      Multihulls Denmark         logo MDK hjemmeside                             

                                                                                                      

                                              

Vores første år med Dragonfly.

Flemming og Karen 10

Husker du det første år med din drømmebåd?
Det år, hvor alt drejede sig om at sejle, og hvor alle muligheder for at sejle blev udnyttet. Hvor hver time på vandet bød på nye overvældende indtryk. Det år, hvor man næsten hele tiden stod i nye situationer og måtte træffe beslutninger ud fra ens beskedne erfaring, og hvad andre havde fortalt.
Vi glemmer i hvert fald aldrig vores første år med Dragonfly 800, som vi har døbt ”Leifi”.

Flemming og Karen 1

Hvorfor Leifi?
Efter 6 år med HobieCat blev vi enige om, at nu havde vi nået en alder, hvor vi gerne ville have lidt mere komfort. Vi ville gerne kunne lave kaffe undervejs, skiftes til at tage en powernap, overnatte i en ordentlig køje ombord og have en salon til ophold og omklædning i regnvejr. Da vi gerne ville fortsætte med at have stor aktionsradius faldt valget på en Dragonfly 800 SW, Racing. Heldigvis havde Quorning Værft netop fået sådan en retur fra Amerika (kun sejlet 5 måneder). Lige noget for os, så vi slog til og døbte straks båden Leifi, der på ”fynsk” betyder noget i stil med kanon-godt. Et navn hun har levet op til hele sæsonen. Vi vil i det følgende dele nogle af årets store oplevelser med jer.
 
Fra Skærbæk hjem til Lynæs.
Midt i marts 2006 var der så meget is på fjorden, at vi kunne gå tur på Roskilde Fjord. Vi snakkede bekymret om, at vi om 3 uger skulle sejle vores båd hjem fra Skærbæk. Men vejret var med os, frosten forsvandt og vi ankom til Skærbæk den 7. april og så for første gang båden i vandet. Jens sejlede en introduktionstur med os. Det var alle tiders, da der var lidt mere vind end vi nok ville være gået ud i. Nu oplevede vi, hvad den kunne tåle med en meget erfaren og lærevillig Jens ombord. Efter et par dage med regn og kuling sejlede vi mod øst i let vind. Op gennem Lillebælt og ud i Kattegat. Vinden faldt, og det gik lidt langsomt, og så besluttede vi at forsøge at sætte genakkeren for første gang. En 50 m2 ”stor” sag. Der var en del snore og stof at håndtere, men efter et par forsøg foldede den sig ud, og vi var ikke til at skyde igennem. Af sted gik det. Vi nåede også at spise frokost, drikke kaffe, skiftes til en middagslur, skifte tøj og hente sodavand. Lige de ting, der betyder noget for et godt liv!

Flemming og karen 3

Vi overnattede i Ballen, som den 10. april var næsten tom. Vi lagde til langskibs på en af broerne og nød den flotte udsigt og den efterhånden helt stille aften. Første dag i vores nye liv skulle fejres, men det nåede vi ikke, da vi faldt omkuld på køjen - trætte efter en dejlig dag på vandet.
 
Flemming og Karen 2
 
Så gik turen videre hjemad. Let vind, spileren op, forbi alle andre både, gennem Snekkeløbet og så pludselig var skrænterne ved Hundested i sigte. Vi havde løbende kontakt med familie og venner via SMS, så da vi sejlede ind i Lynæs Havn stod en gruppe på 7 og ventede med flag. Det varmede at mærke denne opbakning, og der blev straks indkøbt champagne. Da det festlige var overstået og vi var alene, skulle båden sejles på plads. Det tog lidt tid at få den ordentlig fortøjet, så det blev aften før vi var helt klar… og så kunne vi ikke løsrive os, men besluttede at sove i båden.
 
Pinsetur på Øresund
Den første længere tur var en pinsetur på Øresund. Vi sejlede fra Lynæs i frisk vind med vinden agten for tværs. Det gik fint nord om Sjælland og forbi Helsingør og færgerne. Fruen satte fartrekord ned gennem sundet. Rekorden på 16.7 knob er ikke blevet slået siden, men mon ikke den bliver det i år. I løbet af den lange vinterpause, er vi blevet lidt mere modige. Seks timer efter vi lagde ud fra Lynæs, lagde vi til i Svanemøllen Havn. Der var ikke megen plads, men vi fik knebet os ind på en lidt yderlig plads. Så var den sidste plads i havnen optaget - troede vi, men så kom Benny og Birgit i BAST (Havkat 27)! Det var første gang, vi mødte dette gæve Holbæk-team. De sejlede ind i havnen næste morgen og der var tilsyneladende ikke plads i havnen, men den slags afskrækker åbenbart ikke Benny og Birgit. De sejlede sidelæns ind mellem nogle pæle og så havde de en plads. Vi var ved at tabe næse og mund. Vi tror man kan lære rigtig mange tillægningstriks for flerskrogsbåde af dem. Vi fik en rigtig god snak med dem, ligesom vi gjorde et par gange til i løbet af sæsonen.
Der ligger fire DF800 i Svanemøllen, og det var sjovt at få en snak om trim og sejlads med andre ”ligestillede”. Vinden var lige lovlig frisk til os, så vi gik og ventede på at den skulle falde, så vi kunne komme nordpå. Men vindstyrken syntes ikke at afskrække Thomas Stoltze med Trio Maria. Han sejlede med familien til Flakfortet, med fuld sejlføring og sønnen i flot statur på det ene skrog. Disse tilsyneladende spinkle DF 800 SW kan åbenbart tåle en del – hvis man tør!
 
Hen ad eftermiddagen faldt vinden, og vi sejlede hjemad. Vi overnattede i Nivå, hvor vi mødte Kastrup Sejlklub på pinsetur. Det betød endnu mere sejlersnak, Irish Cofee mm. Mandag eftermiddag var vi hjemme i Lynæs fuldt ud bekræftede i, at det var en rigtig beslutning at købe ”Leifi”.

Flemming og karen 4

Rundt om Sjælland
Så blev det ferietid. 14 dages ferie i juni og de skule udnyttes. Hvorfor ikke sejle rundt om Sjælland? Vi startede lørdag og tog første stop på Sejerø. Vi var kun lige nået havneindsejlingen, da havnefogeden kom og guidede os til en plads, så vi kunne ligge udslået. Herlig velkomst. Næste dag kom en af sejlerlivets største udfordringer. Vindstille og modstrøm. Vi krydsede ned mod Storebælt i let vind. Da vi nærmede os Storebæltsbroen, havde vi allerede regnet ud, hvordan vi kunne komme glidende mellem pontonerne. Vinden faldt til næsten 0, og vi gled af sted med 1 knob og vi nød den flotte aften. Vi måtte overgive os, da der var 4 knobs modstrøm og starte motoren. Vi fortsatte under broen med 1 knob trods motor. Der lærte vi, at strømmens kræfter skal tages alvorligt.
 
Hovmod står for fald.
Vi lagde til ved en DS-bøje ved Agersø og sluttede dagen med den flotteste fuldmåneopgang over Stigsnæsværket. Så gik turen videre gennem flot landskab til Kalvehave og derefter gennem Bøgestømmen – for sejl! Der er altså fantastisk flot og det gik der-ud-af. Vi sejlede i perfekt vind mod Stevns klint og her lærte vi endnu en lektie: nemlig at ”hovmod står for fald”. Da vi rigtig nød livet og havde SMS’et vores begejstring til alle vennerne, sagde Flemming: ”Hvor er her smukt, det går næsten for stærkt” og inden for 10 sekunder faldt vinden til 0. Så lå vi og vuggede i gamle dønninger fra Østersøen i 30 graders varme. ØV. Vi måtte starte motoren, og det er jo ikke meningen, når man har tre skrog og tre sejl. Vinden kom heldigvis igen efter et par timer. Vi overnattede i Vallensbæk og Rungsted, og torsdag var vi hjemme i Lynæs igen. Det havde været en fantastisk tur. Vi havde bevidst valgt at sejle meget og ikke være så meget i land. Det må komme senere. Resten af ferien blev brugt på at holde fødselsdag, sejle Hobie Cat og onsdagssejlads med Gert Gerlachs nye Drabant 35. Det hele skal jo passes.

Flemming og karen 5

Bornholm tur retur.
I uge 28 skulle vi følges med vores sejlervenner, der sejlede i en Albin Ballad. De skulle overtage båden lørdag i Ystad og afleverede den søndagen ugen efter i Rødvig – vi havde udgangspunkt og mål i Lynæs, og kun en uges ferie. Da tiden nærmede sig, tvivlede vi meget på, at vi kunne nå at mødes ret meget, men vi besluttede at give det en chance. Vi havde endnu aldrig prøvet natsejlads, så her var muligheden. Vi startede fredag aften og efter 22 fantastiske timer i svag til let vind, lagde vi til i Ystad. Til stor forbløffelse for vennerne. Jeg havde taget et par timers søvn undervejs, men Flemming havde sejlet igennem. Vi var helt høje af oplevelsen, og gik først omkuld efter et godt måltid mad og dertil hørende øl. Vi sejlede til Kåseberga af flere grunde. Vi kom tættere til Bornholm, de lovede bedre vindretning dagen efter, der er pragtfulde fiskeforretninger og vi fik set ”Ales Stenar”, som er Sveriges største samling af ”Stonehenge-lignende stensætning bestående af 58 stenblokke. Stenene står på et 42 meter højt plateau, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Østersøen. Kåseberga kan klart anbefales. Vi sejlede til Hasle med vinden ind agten for tværs og ca. 10 m/sek. Vi lod storsejlet være nede og tilpassede bare rullegenuaen, så farten passede til en Albin Ballad med fuld sejlføring. Flemming og jeg nåede frem til Hasle i fin stil efter både at have fået frokost og kaffe om bord, mens vennerne i Ballad’en var lidt matte af søsyge. Bølgerne var godt nok høje, men vi flød jo bare ovenpå og havde haft en behagelig tur. Vi nød livet i havnen og dagen efter tog vi en bustur til Rønne og var på hyggeligt familiebesøg om aftenen. Efter to dage på Bornholm startede hjemturen, der gik via Ystad igen, og derefter til Smygehamn og så traf vi årets mest forkerte beslutning. Vi sejlede gennem Falsterbokanalen, når vi nu var der – også selvom vinden var lige imod og ca. 12 m/sek. Selv med motor kunne vi dårligt sejle op mod broen, og da vi kun havde få minutter at løbe på, så var nerverne uden på tøjet. Men vi nåede det og kom ud i Øresund i hård vind, store bølger mm. Nej, vi skulle selvfølgelig have fortsat omkring… Det havde passet perfekt på en halvvind. Men nu har vi da prøvet Falsterbokanalen. Vi sejlede til Dragør og derefter til Helsingør og søndag middag gik turen forbi Nordsjællands flotte skrænter. Vi kunne have været inde ved 14-tiden, men vi var så høje af turen, at vi slet ikke ville hjem. Vi lagde os på Lynæs Sand, badede, drak en øl og spiste aftensmad. Først sent på aftenen overgav vi os og tog hjem. En uges ferie. Bornholm tur-retur. Det er vel OK!

Flemming og Karen 6

I august havde vi 14 dages ferie igen. Den skulle selvfølgelig tilbringes på vandet, men hvor? Jo, vi havde ikke været rundt om Fyn endnu, så det blev det.
Vi lagde fra i frisk vind I et vindpust lød der et brag, og vi ventede faktisk at masten fald ned. Så slemt var det nu ikke, men beslaget, der holder skødet på bommen var trukket ud af hul-kilen. Vi sejlede ind i havnen igen og besigtigede skaden. Da vi skulle forbi Skærbæk og Quornings værft, besluttede vi at sætte storskødet fast med en sejsing om bommen. Dagen efter lagde vi fra igen, og det gik strygende gennem Snekkeløbet, men så steg vinden, og vi valgte at gå ind i Ballen. Vi kom til at ligge uden på 7 andre både. Ikke særlig charmerende, så fremover vil vi nok vælge at lægge os for svaj uden for havnen. Så gik turen forbi Æbelø via Lillebælt til Skærbæk. Jens og co. var lige kommet fra 3 ugers ferie, men gav sig straks tid til os og i løbet af 1½ time havde vi en bom med et gedigent beslag, der nok skal holde vores tid ud. Dejligt med sådanne hjælpsomme og imødekommende folk. Tak til alle på Quornings værft.
Turen gik videre til en af DS-bøjerne ved Bågø og derefter Avernakø. Vi besøgte familie i Marstal og overnattede for svaj ved Elsehoved. Vejret var lidt ustabilt, men indtil nu var det gået godt. Da vi sejlede nordpå gennem Storebæltsbroen, kom der megen vind og båden sagde nogle mærkelige knirkelyde. Vi valgte at vende om og sejle ind i Nyborg. Vinden var jo nordlig, Nyborg havn ligger åbent mod syd, så vi synes vi var geniale. Men AK! Det var de dage i august, hvor der var kuling i Storebælt. Vinden vendte og kulingen kom fra syd lige ind i havnen. Det var 9 skrappe timer, hvor vi for første gang skulle se hvad fendere, fortøjninger og cockpittelt kunne holde til. Alt holdt - også humøret. Vejrudsigten sagde, at der ville komme en pause (lavtrykket skulle passere) hvorefter vinden ville stige til kuling igen. Vi valgte at sejle nordpå med lavtrykket og lagde os ved DS-bøjen ved Havnemarkvig ved indsejlingen til Kalundborg. Kulingen kom, men vi lå meget bedre og dagen efter var der fin vind og vi sejlede retur til Lynæs. Endnu en oplevelses- og lærerig tur var gennemført.

Flemming og Karen 7

Tænk at vi var så heldige med vejret i vores første år med Leifi. Vi har meget bevidst valgt at sejle meget i 2006. Så må oplevelserne i havnene og på øerne komme senere. Nu kender vi rigtig mange spændende steder, som vi gerne vil udforske. Så vi håber på en god sejlsæson 2007. Øverst på ønskelisten for ture i 2007 står den svenske skærgård nord for Gøteborg – og Anholt.
 
Vi håber at møde mange af jer på vandet, i havnene eller på land. God vind til alle.
 
2006 - Data.
91 dage på vandet
2600 sømil

Flemming og Karen 8

Flemming og Karen 9


Sidst opdateret 11. november 2007