Facebook      Multihulls Denmark         logo MDK hjemmeside                             

                                                                                                      

                                              

  Multihulls Denmark

 

        

 

          Vedtægter

 

 

 

 

 

 

 

§ 1. Navn.

 

 

 

Foreningens navn er Multihulls Denmark, forkortet MDK.                                              

 

 

 

§ 2. Formål.

 

 

 

At fremme interessen for flerskrogssejlads.

 

At fremme fælles sejladsarrangementer.

 

At fremme sikkerheden og den konstruktive standard.

 

At holde forbindelsen til internationale klubber.

 

 

 

§ 3. Medlemmer.

 

 

 

Alle, som kan tilslutte sig MDK’s vedtægter, og som ønsker medlemskab, kan optages som medlem.

 

 

 

§ 4. Generalforsamling.

 

 

 

Generalforsamlingen er MDK’s højeste myndighed, og afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.

 

Generalforsamlingen indkaldes med mindst 21 dages varsel, ved digital meddelelse til alle medlemmer.

 

Indkaldelsen indeholder foreløbig dagsorden og regnskab.

 

Forslag, der ønskes behandlet på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslagsstilleren skal være til stede på generalforsamlingen.

 

Kun fremmødte medlemmer, der har betalt kontingent, har tale- og stemmeret.

 

Fuldmagt accepteres ikke.

 

 

 

§ 5. Kontingent.

 

 

 

Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen, og betales forud.

 

 

 

 

 

§ 6. Valg.

 

 

 

Valg til bestyrelsen skal fremgå af dagsordenen.

 

Bestyrelsen består af: Formand, næstformand, kasserer, sekretær og mindst 1 bestyrelsesmedlem. Halvdelen af bestyrelsen vælges i lige år for 2 år, resten vælges i ulige år for 2 år.

 

Der vælges 2 suppleanter samt revisor og revisorsuppleant for 1 år.

 

Formand og kasserer vælges på generalforsamlingen (hhv. i lige og i ulige år),bestyrelsen konstituerer resten selv.

 

Kun medlemmer, der ikke er i kontingentrestance, er valgbare.

 

Bestyrelsen består i alt af minimum 5 medlemmer og maksimalt af 7 medlemmer.

 

 

 

§ 7. Bestyrelsen.

 

 

 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede, blandt dem formanden. Formanden kan sende næstformanden, som sin stedfortræder.

 

Ved stemmelighed, er formandens stemme afgørende.

 

 

 

§ 8. Regnskab.

 

 

 

MDK’s regnskabsår følger kalenderåret. Driftsregnskab samt status pr. 31.12., skal afgives til revision senest 01.02. det efterfølgende år. Revision skal være afsluttet senest en måned efter regnskabet er modtaget til revision – dog senest 01.03.

 

 

 

§ 9. Vedtægtsændringer.

 

 

 

Ændring af vedtægterne skal optages som punkt på dagsordenen og kan vedtages når 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede stemmer for, på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af en beslutningsdygtig bestyrelse, eller ved en skriftlig begæring af 25% af foreningens stemmeberettigede medlemmer.
Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med samme varsel(21 dage) som ved indkaldelse til ordinær generalforsamling.

 

 

 

§ 10. Ophævelse af MDK.

 

 

 

Ophævelse af MDK kan foretages efter beslutning taget i henhold til § 9. Ved ophævelsen skal evt. midler anvendes efter formålsparagraffen.

 

 

 

§ 11. Tegning og hæftelse.

 

 

 

Klubben tegnes af formanden, i økonomiske dispositioner dog af kassereren. Hvis kassereren foretager dispositioner over kr. 10.000,- skal kassereren
efterfølgende orientere formand og næstformand - dog maksimalt 1 måned efter dispositionen. I forhold  til foreningens til enhver tid værende 
bankforbindelse kan kassereren foretage transaktioner på foreningens konto. 

 

Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
Det er ikke tilladt for foreningens bestyrelse at påtage sig gældsforpligtelser på foreningens vegne.

 

 

 

o-o-o-o-o-o-o-o-o-o

 

 

 

Ovenstående vedtægter for DANSKE FLERSKROGSSEJLERE, blev vedtaget på foreningens generalforsamling den 19.3.1977. Ændret på generalforsamlingen i marts 1986 og igen 14.3.2004. Ændret pga. navneskift til MULTIHULLS DENMARK den 3.3.2012.

 

Ændret på generalforsamling 9.3.2013.

 

Ændret på generalforsamling 19.3.2016.

 

Ændret på generalforsamling 4.3.2017

 

Ændret på generalforsamling 3.3.2018

Ændret på generalforsamling 12.3.2022

 


 


Sidst opdateret 15. maj 2022