Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt.
25. juli 2006
Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30 år, så bliver jeg stadig af medlemmer af og til spurgt:
”Men hvordan er det at få havneplads på sommerturen med sådan en enormt bred båd?”
Og svaret er uforandret: ”Det har vi aldrig haft problemer med.” Det er tydeligt at spørgerne ofte ikke tror på svaret, og jo, der er én havn som jeg ved, vi ikke kan komme ind i med SHAMOO: det er Hallig Hooges lille tidevandshavn for her er slusen ind til havnen kun ca 4,70 m bred og SHAMOO er 5,85 m bred. (Hooge ligger på den tyske Vesterhavskyst lidt syd for Sild!)
Men kender du alle de havne i det nordlige Lillebælt, som vi ofte besøger i SHAMOO?
Vi har flere gange overnattet – for anker – i havnen på Æbelø, det giver lidt læ med dønninger fra nord.
Den lille havn på nordsiden af Trelde Næs, har vi også sneget os ind i.
Havnen ved Varbjergstrand i Storåens udløb har vi derimod ikke prøvet siden jeg havde en lille 18 fods catamaran.
Eltang Vig ved Gudsø Vig var tidligere inddæmmet og tørlagt, men et digebrud oversvømmede vigen, så man nu kan sejle derind – der er en sælsom oplevelse at sejle mellem døde træer.
Men vore favoritsteder er de små vige syd for Middelfart, som vedligeholdes af fritidsfiskere, og ikke er markeret på søkortene:
Svinø Havn har, sidst vi var der, 1,7 m vand hele vejen ind, så det er en mulighed for de fleste.
Hejlsminde tæller ikke rigtig med her, den er for stor og almindelig.
I Føns Vig er der kommet en ny havn lavet af et lille bådelaug. Havnen er godkendt af Farvandsdirektorat m.v, så den kommer snart på søkortet
To huller længere mod syd ligger en af de rigtige:
Emtekær Nor syd for Wedelsborg. Noret deler sig i 2 dele, den sydligste del er den største, men jeg ved at en Luna 26 motorbåd havde hjemhavn i den nordlige: Indsejlingen, som næsten er lukket af de to landtanger fra syd og fra vest, er markeret med en anduvningsbøje, derfra sejler man mod øst ind mod kysten, og følger tangen nordpå rundt om odden. Løbet er afmærket med pæle, hvorpå der er sat hvide plastik-vejafmærkninger (så er der også reflekser). Vi plejer at lægge til ved en lille bro på nordsiden, herfra kan vi gå til bageren i Nakke; de fleste både sejler længere ind til campingspladsens bro ved sydsiden. Hvor der er campingpladser, er der altid indkøbsmuligheder.
På vej over til Jylland kan vi passende sejle gennem sundet mellem Egholm og Baagø. Her ved Sommerodde på nordvestspidsen af Baagø er et af de bedste overnatningssteder i det nordlige Lillebælt (i godt vejr). Man ligger i det 30 m brede og 2,5 m dybe sund, med en formiddabel udsigt til fuglene på Egholm, og beskyttet mod bølger af de vidt udstrakte revler og sandbanker. Vi må håbe at sundet ikke sander til, som Thorø Sund gjorde det, og ødelagde meget fulgeliv.
(Foto: ved Sommerodde d. 10-06-06, Egholm øverst til venstre, Brandsø kan anes i baggrunden)
Noret på nordkysten af Baagø har en meget flad indsejling med mange store sten, så det har vi ikke prøvet.
Vi sejler videre mod vestsydvest for at finde ind i Avne Vig. Den er noget mindre end Emtekær, og derfor holder tidevandet heller ikke renden derind så dyb, men den er afmærket på samme måde. Fritidsfiskernes bro ligger på nordsiden ved en skov. Første gang jeg var på Avne Vig var en vinter på skøjter for mange år siden!
Bugten mellem Aarø og Aarø Kalv er oplagt, men ikke så spændende, som de andre jeg har nævnt, så vi sejler videre mod Thorø.
Noret på nordsiden af Thorø er nu næsten helt fyldt op, så det eneste rigtige sted at ligge er helt inde ved tangen mellem Thorøhuse og Thorø. Her er masser af vand og ofte kan man snige sig ind til en fiskerbro.
Så for os, som har en bred båd, der ikke stikker så dybt, består det nordlige Lillebælts havne ikke kun af Bogense, Fredericia, Kolding, Middelfart, Haderslev og Assens. Vi har adgang til dobbelt så mange havne i området, og bruger dem specielt meget, når vejret er godt.
Jeg giver selvføgelig ikke garanti for at du med din båd, kan besøge havnene, jeg fortæller kun, hvad vi har besøgt med vor 31 fod lange og 2,6 ton tunge sejlbåd..
Fælles for alle disse steder er: Regn ikke med søkortet, for sejlads i områder med 2 m vand eller mindre, er danske landkorte meget mere nøjagtige og brug ellers øjenene. Når man sammenligner med hollandske og tyske vadehavskort, hvor alt forsøges rettet til 10 cm’s dybgang, så skulle de danske direktorater skamme sig. På krak.dk kan man se hvordan det ser ud (herunder Emtekær Nor), desværre har man klippet selve anduvningen væk, men man kan se hvor lange tangerne er, og hvordan renden inde i de 2 norer forløber.
Lars Oudrup
PS: For mange år siden var der en kendt folkebådssejler fra Haderslev, som ikke var så stiv i det med navigation. Det forhindrede ham ikke i at sejle til Kiel for at deltage i Kieler-Woche, han fulgte bare kysten tæt begge veje. På vej hjem fra Kiel, skete det engang, at det blev tæt tåge, så fulgte han bare kysten endnu tættere, og han mente også, at han fandt indsejlingen til Haderslev Fjord og forsatte indad. Et stykke inde blev fjorden imidlertid meget bred, og det kneb også med at finde bøjerne, så de kastede anker, og ventede til tågen lettede. Da tågen lettede viste det sig at de var kommet ind i Bankel Nor! (Syd for Aarø-Sund)
Jeg har den teori, at siden 1872 er mange indsejlinger under langsom tilsanding, kun i vintre med megen storm og højvande, holdes renderne vedlige. I 1872 havde vi 11½ fods højvande (ca 3,5 m!).
De store mængder vand, som dengang løb ind og ud af nore og bugter, må have gravet alle renderne godt ud.
Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt.
Sidst opdateret 25. juli 2006